Om os

Velkommen til min webshop.

Jeg vil gerne fortælle dig lidt om mit håndfarvede garn, og hvad du kan forvente af det.

Mit garn er håndfarvet i meget små portioner – som oftest kun 250-500g af hver enkelt farve. Hver enkelt fed er unikt, og selvom feddene er fra samme portion, vil de ikke være 100% ens. Det ikke muligt for mig at lave ensartet garn, men det vil jeg mene er en del af charmen.

Det er dog vigtigt, at du tænker over dette, når du starter dine strikkeprojekter op. Det kan derfor være en god ide at skifte mellem forskellige fed, inddele feddene i fra lys til mørk, eller hvad du nu er mest komfortabel ved. Det er også rigtig vigtigt at være opmærksom på, hvor meget garn du egentlig skal bruge, da det ikke er muligt for mig at genskabe diverse farver, hvis du står og mangler garn til et halvt ærme.

Garnet er fotograferet i en fotokasse, som har et relativt koldt lys, hvilket til tider vil kunne ses på garnfarven. Jeg gør dog mit ypperste for at lave så naturtro billeder, som muligt. Vær dog opmærksom på at en hver skærm viser farver forskelligt. 

Jeg anbefaler, at du vasker garnet separat første gang, da garnet kan indeholde overskudsfarve.

 

Jeg farver intuitivt og nyder den kreative proces, så jeg ved sjældent, hvilke farver der er på vej, eller om tidligere farver forsøges genskabt.
Det kan dog ikke undgåes, at der med tiden vil opstå farver, som ligner hinanden. 

Pakker afsendes i reglen indenfor 4 hverdage. 

Tak, fordi du har lyst til at støtte op om mit garneventyr!

 

Kærlig hilsen

Kit Krogh

Hello@snirkelvaerket.dk

Find os på:

Facebook

Instagram

Pinterest